Status på manglende signal, og generel opdatering


Her følger en kort opdatering på signalfejl, som foreningen har kendskab til.


Østervangen: Signal genetableret for alle


Vestervangen 2-4: Nødsignal genetableret med kabel over Skt. Klemens Vej, som bliver endelig udbedret i den kommende uge.


Jægerbakken 2-12: Signal genetableret lørdag


Svenstrupvej: 

OPDATERING - signal er genetableret mandag d. 22/8.

Der er ikke signal på flere adresse, og der skal udarbejdes et tilbud først i kommende uge, da kabelbrud påvirker flere forsyningsveje desværre. Jeg har forsøgt via alle kanaler (officielle og uofficielle) om der kan etableres nødløsning indtil da, men det er ikke muligt som det ser ud. Det er jeg ikke tilfreds med, og har gjort det tydeligt overfor TDC Net der udbedre signalfejl for yousee. Men jeg kommer desværre ikke igennem med noget i dag søndag, så jeg tager fat i det mandag via vores kontakt ved yousee.

Jeg har indtil videre noteret følgende adresse, der er uden signal. Nr. 33, 39, 43c og 45. Hvis andre er uden signal, så send venligst direkte besked til foreningen via messenger eller mail (jesper@skaf.dk)


Behandlingstid og overgravninger


Jeg har talt med Infralink og yousee fredag, da jeg ikke er tilfreds med den normale fejludbedringsprocedure som er uhensigstmæssig så længe der etableres fiber i byen. Derfor ligger der en midlertidig procedure forslag klar, der skal endelig godkendes først i den kommende uge. Så det kommer der mere info om senere.

Overgravninger sker i min optik oftes, da der ikke lægger dækbånd der advarer graveren om at der ligger et kabel. Nogle steder har jeg konstateret at kablet ikke ligge langt under overfladen, hvilket skaber uhensigtsmæssige overgravninger desværre. Det skyldes måske at kabler er lagt i 70'erne eller i 80'erne. Andre årsager til overgravningerne er der nok også, og det må jeg tale med Infralink om.


Så for at summere op, så bruger jeg og har brugt mange timer på de skader der sker i øjeblikket og tidligere. Men oftes får jeg først beskeden når et medlem henvender sig, eller jeg tilfældigt ser et opslag på Facebook. Derfor vil jeg opfordre til, at jeg kontaktes før direkte og ikke via et opslag på facebook. Men da jeg også skal passe mit daglige arbejde, så kan jeg ikke på nuværende love at der svares med det samme. Men jeg tilstræber, at svare samme dag. Samtidig vil jeg også opfordre til god tone og dialog i evt. opslag på Facebook, da ingen gør noget af ond vilje.


Jeg vil forhåbentlig i den kommende uge melde den nye procedure ud, og komme med endnu en opdatering her på vores facebook side, samt foreningens hjemmeside.


Med venlig hilsen


Jesper Klaja Jensen

Formand SKAF



PS. Som alternativ kan evt data på ens mobil benyttes som wifi hotspot, eller man kan få udleveret nød net i en yousee butik. Samtidig kan man streame tv via yousees tv app, hvis man har data på mobilen til rådighed. Det er desværre ikke den optimale løsning, men det kan være et alternativ.





Kontakt bestyrelsen

Du kan kontakte bestyrelsen her.

Følg os

Fejlmelding

Servicepartner: YOUSEE
70 70 40 40
Man-fre: 8:00 - 20:00
Vagt: 10:00 - 20:00